Kontorelev

Kom og arbejd hos os

Vi er altid på udkig efter dygtige og ambitiøse mennesker, der har lyst til at arbejde i et professionelt miljø, hvor mennesket er i centrum, med innovative løsninger til både offentlige og private kunder

Knivskarp kontor-elev søges til Acentio 

Har du god energi, høje ambitioner og kan du se dig selv bygge en karriere hos et moderne software-hus i flotte omgivelser? Så skal du læse med her!  


Din Mission  

Som kontorelev hos Acentio vil du løbende få selvstændige ansvarsområder, men du vil aldrig være alene om opgaverne. Du kan altid hente hjælp og sparring hos en kollega. 


Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Product Support team, hvor du vil hjælpe med at løse vores kunders udfordringer på tværs af vores løsninger. 


I løbet af din elevperiode hos Acentio, vil du opbygge produktviden og få et dybt kendskab til elektronisk indkøb generelt, men især opbygning og brug af indkøbsløsninger, både i private samt offentlige organisationer.


Lige fra hvordan et elektronisk katalog er strikket sammen, til hvordan man opsætter kontrakter samt laver analyser på ens digitale indkøb. 


Ansvarsområder: 

  • Yde produktsupport til vores kunder og deres leverandører på vores softwareløsninger 
  • Hjælpe med at besvare vores supporttelefon 
  • Opdatering af hjælpeguides 
  • Bidrage med ad.hoc opgaver på tværs af afdelingen 


Dine kvalifikationer 

Vi søger en elev, der er udadvendt, glad og har en positiv tilgang til opgaverne - også i en travl hverdag med deadlines og højt aktivitetsniveau. 


Det er en betingelse, at du opfylder kravene til elevuddannelsen.


En forudsætning for at blive kontorelev er, at du har bestået:

  • EUX med retning kontor
  • EUS for studenter (hhx, stx, htx, hf) med retning kontor
  • HG med adgang til kontoruddannelse med speciale i administration


Derudover er det vigtigt at du: 

  • Arbejder struktureret, ansvarsfuldt og selvstændigt. 
  • Er detaljeorienteret og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde 
  • Er initiativrig og bidrager med god energi 

 

Det vil være en stor fordel, at du: 

  • Har naturligt flair for tal og IT. 
  • Du har nemt ved at sætte dig ind i nyt software 
  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken (især Excel) 
  • Du taler og skriver flydende dansk. Norsk sprogkendskab vil være et plus, men er ikke et krav. 

 
Denne stilling er en unik mulighed for at kickstarte din karriere i et spændende forretningsområde. Her er masser af udviklingsmuligheder i en virksomhed i rivende udvikling. 


Start: Snarest muligt efter aftale
Omfang: Fuldtid
Arbejdstid: Fleksibelt indenfor 07:00 - 17:00
Beliggenhed: Amager (Augusthus ved DR Byen).



Om Acentio som virksomhed og arbejdsplads 

Acentio er en it-virksomhed med kunder i både Danmark og Norge, samt ca. 50 medarbejdere i Skandinavien, Spanien, Polen, m.fl.


Vores kundeportefølje er en skøn blanding af private virksomheder, der dækker både leverandørsiden og kundesiden, samt kommuner og statslige institutioner.


Vi udvikler og leverer løsninger til kontraktstyring, indkøb, fakturahåndtering, mm. 


Som du måske har luret fra opslaget her, så er vi en arbejdsplads med en uformel og uhøjtidelig tone på kontoret. Når vi er ude hos vores kunder, er det selvfølgelig vigtigt, at vi repræsenterer Acentio professionelt.


Vi ser hinanden som mennesker, har respekt for og støtter op om hinanden, også når der er travlt, og vi drøner af sted fra Herodes til Pilatus. Vi har en ambition om at sætte medarbejderne i centrum og udvikle dygtige medarbejdere, så de nemt kan få job andet sted, men foretrækker at blive hos Acentio. 


Vi er flyttet ind i lækre lokaler i Augusthus, lige ved DR-byen, tæt på metroen, og med p-kælder, samt indendørs cykelparkering. 


Er det dig? 

Hvis du mener, at det er lige præcis dig, vi skal ansætte, så skynd dig at søge hurtigst muligt! Vi holder samtaler løbende og lukker stillingsopslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat til stillingen.


Send os din ansøgning og CV, gerne på dansk samt karakter-udskrifter på start@acentio.com


Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 15. januar 2025.


Vi håber, at du har fået svar på alle dine spørgsmål, og at du føler dig tryg ved at søge stillingen, men hvis du har flere spørgsmål eller er i tvivl om stillingen, bedes du kontakte den ansættende chef direkte. 


Head of Customer Service, Thomas Palle Jacobsen
E-mail: thomas.jacobsen@acentio.com 


Kontakt os til enhver tid

Kontakt os

Share by: